HISTORIEN

INTRODUKTION


Jeg hedder Emilie. Jeg er 40 år og har altid elsket alt hvad der er kreativt, især i køkkenet. Jeg har i mange år eksperimenteret med mange forskellige typer desserter.


Fidus eventyret startede, da jeg fik en ny røremaskine i fødselsdagsgave og tænkte "Hvad er det første jeg skal lave på min nye maskine?" og så slog det mig.


SKUMFIDUSER!!


Jeg lavede den første portion vanille skumfiduser og jeg elskede det med det samme. Konsistensen, smagen, duften af vanille og det smukke bløde udseende.

Så fik jeg en idé om, at lege med smagene og om at man kunne tilsætte ingredienser, der kunne give noget ekstra struktur, f.eks karamel, nødder, chokolade m.m.


Det var i det øjeblik, at Gourmet Fidusen kom til live.